Dahl Entreprise A/S er en entreprenørvirksomhed med stærke håndværksmæssige traditioner. Vores 300 håndværkere, specialister og projektledere løser hoved- og totalentrepriser samt fagentrepriser inden for betonarbejde og elementmontage, jord-, belægnings- og anlægsgartnerarbejde, tømrer- og snedkerarbejde, VVS- og el-installationer samt service og drift. Omsætning ca. 500 mio. kr. pr. år.
Det rette team - én samarbejdspartner i alle faser
Produktionsafdelingerne i Dahl Entreprise A/S har faglærte håndværkere og specialister. Det betyder, at vi kan sammensætte det rette team til hver opgave og sikre, at de nødvendige kompetencer og ressourcer er til stede i alle faser af byggeriet. Vores erfarne projektledere styrer og koordinerer forløbet i tæt samarbejde med bygherren og rådgiverne. Det er kundens garanti for, at forventninger til pris og kvalitet bliver imødekommet, fra første streg er tegnet, til sidste penselstrøg er taget.
Dahl Entreprise A/S har størrelsen og kompetencerne til at løse selv de største og mest komplekse opgaver. Men samtidig er vi ikke så store, at vi mister det tætte samarbejde med kunden, brugere og rådgivere. Vi arbejder i en flad struktur, og beslutninger tages i videst mulig udstrækning blandt de personer, som kunden møder.
Opgavetyper og fagområder
Hoved- og totalentrepriser
Dahl Entreprise A/S udfører alle former for hoved- og totalentrepriser, opgaver i partnering og i dialog-præget samarbejde. Vi udfører opgaver fra få mio. kr. til over 100 mio. kr. inden for:
Egenproduktion
Dahl Entreprise A/S udfører i egenproduktion:
Service, drift og vedligehold
Vores historie
Dahl Entreprise A/S er etableret i 2009 ved sammenlægningen af installationsfirmaet Peter Dahl A/S, tømrer- og snedkerfirmaet PPE Entreprise A/S, beton- og anlægsfirmaet HCA Anlæg og Service A/S samt entreprisestyringsfirmaerne Dahl Entreprise A/S og CPH-BYG A/S.
Selskaberne har været ejet af JUAN A/S, der også ejer Dahl Entreprise A/S. Det fælles ejerskab gjorde beslutningen om at sammenlægge virksomhederne naturlig. Dahl Entreprise A/S fik den styrke, der gjorde os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner.